skip to Main Content

Pressemeddelelse 2022

 

 

PRESSEMEDDELELSE

SOPHIENHOLM KUNSTHAL  

 

Udstillingen CORNER 90 år. Hjørnelandskabet.

 

En fest for kunsten og de mangfoldige synsvinkler

 

Det er faktisk såre simpelt: Kunstnersammenslutningen Corner fik sit navn fordi den bygning i indre København, hvor den første udstilling fandt sted i 1932 simpelthen havde fået det fancy engelske navn: ”Corner”-bygningen. Bygningen er for længst fortid, men Kunstnernes sammenslutning bestod og beholdt sit navn.  Siden har de haft hjemme mange steder og de seneste 14 år på Sophienholm i Lyngby.  Kredsen af kunstnere er kun blevet større og er i dag Corner Danmarks næststørste kunstnersammenslutning, med en stor mangfoldighed i både udtryk og alder og endda nationalitet blandt kunstnerne. I anledningen af 90 års fødselsdagen deltager hele 35 på jubilæumsudstillingen.

 

Udstillingen har i år fået et tema, ”Hjørnelandskabet”. Det er ikke kun ment som et ordspil på det historiske navn, men også den dybere mening der efterhånden viste sig gennem årtierne, hvor sammenslutningerne gav stemme til den kunst, der viste verden fra en mangfoldighed af synsvinkler, frem for skiftende ensporede moderetninger. Samtidig er temaet selvfølgelig rummer et hint til den fællesnævner der fra starten har været for Corners kunstnere: Kærligheden til landskabet som motiv.

“Hjørnelandskabet er som skabt til Sophienholm, med 90 års udstillingen der strækker sig fra Mezzaninen i syd gennem hovedhuset, cobrarummet og staldloftet ud mod nordvest til junglen i væksthuset. Et godt langt, favnende, frodigt landskabeligt hjørne” udtaler Jens Bohr, medlem af Corners ledelse.

 

En af de ting der har karakteriseret Corner fra starten er deres åbenhed over for andre kulturgenrer. Både digtere og forfattere har flokkedes og samarbejdet med Corner og ikke mindst musikken har altid være en fast bestanddel af udstillingerne.  Og også denne gang vil der være en række livearrangementer i løbet af udstillingen. ”Det siges altid at være en fest når Corner udstiller, så jeg tror hele halvfems år fødselsdag og at vi endelig kan se kunst helt uden restriktioner, kun vil gøre festlighederne større” siger Barbara Læssøe Stephensen, chef for Sophienholm.

 

De deltagende kunstnere er:

Martin Askholm, Bianca Maria Barmen (S), Elisabeth Bergsøe, Jens Bohr, Linda Bjørnskov, Per Baagøe, Uffe Christoffersen, Mia Nelle Drøschler, Maja Lisa Engelhardt, Daniel Enkaoua (F), Alba Enström,Mogens Gissel, Claus Handgaard, Bente Hansen, Merete Hansen, Ole Prip Hansen, Finn Heiberg, Lars Heiberg, Tove Hummel, Elisa Jensen (US), Jens-Peter Kellermann, Pontus Kjerrman, Kirsten Klein, Leif Madsen, Anne Marie Mejlholm, Ulrik Møller, Anita Viola Nielsen, Egon Bjerg Nielsen, Hanne Sejrbo Nielsen, Mogens Nørgaard, Knud Odde, Cathie Pilkington (UK), Lene Rasmussen, Lars Ravn, Tong Wang, Claus Ørntoft. Desuden vil der være mindeophængning af Morten Skovmand.

Corner vil gerne sige tak for generøs støtte fra Toyota Fonden, Augustinusfonden, Knud Højgaard Fond, William Demant Fonden og selvfølgelig Corners Venner.

 

UDSTILLINGEN vises fra 19/03 til og med 18/04 2022. (Bemærk udstillingen er åben 2 påskedag.)  

 

Se nærmere om live arrangementer på Sophienholm.dk

Info og pressebilleder på sophienholm.dk, corner.dk/presse eller ved henvendelse til

presseansvarlig i Corner Martin Askholm, mobil 2216 6046  og mail: martin.askholm@icloud.com, eller Chef for Sophienholm Barbara Læssøe Stephensen barst@ltk.dk eller mobil 20414673

 

 

Back To Top