skip to Main Content

En kunstnersammenslutning bliver til

Glimt fra Corners første år
Af Kjeld Heltoft

Den første udstilling åbnede 1932 i Corner-bygningen på hjørnet af Vester Voldgade og Studiestræde i København. Og her blev den i 3 år. Kunstnersammenslutningen var en kunstnerisk og folkelig succes fra begyndelsen. Statens Museum for Kunst købte Karl Bovins hovedværk ”Landskab fra Odsherred”, og et stort publikum interesserede sig for de unge talenters tungsindige billeder, der lyste af ansvarlighed overfor synsoplevelse og miljø. 18 kunstnere præsenterede maleri, skulptur, tegning, grafik, kludeklip, vævning, keramik, og design. Kernen i gruppen var: Karl Bovin, Victor Brockdorff, Povl Christensen, Kaj Ejstrup, Lauritz Hartz, Alfred Simonsen, og Erik Raadal.

Særpræg
Det vakte opmærksomhed, at Corner åbenlyst gav afkald på modernismens spektakulære virkninger og i stedet for dyrkede inderlighedens spor i stoffet. Kunstnerne var trætte af manifester og koncentrerede sig om værker, hvor det var intensiteten og ikke de rigtige meninger, som vedligeholdt de visuelle vitaminer. Udendørsmaleri året rundt og den lyriske autoritet i en heftig penselskrift skabte en lang række bevægende billeder, hvor kun de ydre formater var små. ”Ja”, sagde Karl Bovin: ”Vi opgav konditoriet og begyndte at bage grovbrød af det lokale mel…Vi ville lave gode billeder, som alle og enhver kunne forstå. En selvforklarende kunst…”

Formidling og musik
Corner Udstillingens kunstnere var glade for salg til samlere, fonde og museer, men deres ønske om at nå frem til et bredere publikum fik dem til at pumpe cyklen og køre ud til arbejdsløshedskøerne i Ingerslevsgade. Her udleverede de fribilletter til udstillingen og dens koncerter samtidig med, at der blev gjort opmærksom på, at værkerne kunne købes på ratebetaling.

Udstillingslokalerne var møbleret med moderne stålrørsmøbler og på rygebordet var der fremlagt kunsttidsskrifter og aviser. Man var indstillet på samtale. Og på et gennemsigtigt PH-flygel uropførte Herman D. Koppel sine første klaversonater.

Kunsthallen i Købmagergade 1935
Udstillingslokalerne i Vester Voldgade havde en fin beliggenhed – man kunne se dem fra Rådhuspladsen…Men Corner-bygningen stod foran en gennemgribende renovering, så kunstnerne tog navneskiltet med og fandt midlertidigt husly i Kunsthallen i Købmagergade.

Nu skulle der gøres status. De mange talenter, som gerne havde deltaget i Corners kraftige markering forsvandt til andre græsgange, da der blev skiftet adresse. Ophængningen i Købmagergade bestod derfor udelukkende af stifterne og Ernst Syberg, som tilmed havde den smertefulde opgave at præsentere en mindeudstilling af vennen Alfred Simonsen. Hans energiske begavelse havde været en drivkraft i sammenslutningen. Og det var vanskeligt at forestille sig, at 6 kunstnere alene skulle kunne videreføre Corner, selvom udstillingen fra alle sider blev betegnet som original og seværdig.

Hjælpen kom fra Høstudstillingen. Den stillede med fremragende malere som Knud Agger, Harald Leth, Mogens Zieler og Flemming Bergsøe (Cornergæst 1933), og i begge grupper blev der hurtigt enighed om, at de i alt 14 kunstnere ville styrke hinanden ved en fælles årlig ophængning i Den Frie Udstillings bygning på Østerbro.

Corner – og Høstudstillingen 1936 – 1941
Byens bedste ovenlys klædte hjemstavnsmalernes skumle billeder. Og de nye kammerater inspirerede til et dristigere farvesyn. Forankringen i mørkemaleriet ud fra grundsynspunktet: ”Man går fra det lokale til det universelle…” var nu blevet så solid, at man godt kunne tillade sig at dyrke en lysere og heftigere kolorit uden at miste fodfæstet.

De gode pladsforhold og forskellige berøringsflader gav udstillingen mulighed for nye medlemmer: Ole Kielberg, Hans Scherfig, Elisabeth Karlinsky, Sven Havsteen-Mikkelsen, Ejler Bille, Henry Heerup, Egill Jacobsen og Richard Mortensen. Så det var en stærk kombination, der under krigens tryk foldede sig frodigt ud i Willumsens bygning, som var opført 1914 – og først og fremmest til sammenslutningsliv. Medlemmer af Radioens Symfoniorkester gjorde efterhånden Corners koncerter til tilløbsstykker, og skabte begrebet ”musik mellem malerier”. I garderoben akkompagnerede Mogens Zielers sækkepibe afsyngelsen af danske sange afvekslet med drabelige, men venskabelige diskussioner.

Til Charlottenborg 1942
Samarbejdet i Corner-og Høstudstillingen holdt i 6 år. Men da den abstrakte fløj krævede de figurative kunstneres medunderskrifter på et manifest, som angreb bl.a. det danske museumsvæsen for manglende samtidsinteresse, måtte Corner sige nej. Først og fremmest fordi det ikke passede for gruppens vedkommende og derfor ville fornærme Corners bedste kunder, men også fordi man fandt det en anelse selvhøjtideligt, at proklamationen skulle oversættes til engelsk og sendes til Museum of Modern Art, New York, som en historisk dokumentation.

Fra Charlottenborg fik Corner tilbudt perioden omkring Jul gratis, fordi den var vanskelig at udleje. Det var selvfølgelig dumdristigt at tro, at 10 kunstnere alligevel skulle kunne klare udfordringen i de berømte lokaler på årets dårligste tidspunkt. Men det gik. I 65 år. Og hvorfor?

Først og fremmest fordi gruppens kerne holdt sammen og ikke lod sig friste af tilbud fra ældre, velrenommerede sammenslutninger. Corner ville fortsat dyrke et hjerteligt, selvforklarende budskab, og netop fordi man vidste, hvor man selv stod, kunne man roligt invitere et væld af gæster fra over 20 nationer – her iblandt internationale berømtheder som f. eks. Edvard Munch, Chi Pai- Shi, Frank Auerbach og Lucian Freud.

De mange års frodige udstillingsliv på Charlottenborg vil senere få sin beretning, men i al korthed: Ganske langsomt fik Corner drejet skuden og gjorde – til gavn for alle – udstillingsbygningens dårligste tid til den bedste. Gruppen blev efterhånden udvidet til 42 inden- og udenlandske medlemmer, som årligt inviterede 5-10 gæster. Man fastholdt den strenge optagelsesprocedure som kræver 2/3 medlemsflertal for en ny deltager. Derfor var udstillingen altid kontinuerlig og fornyet, når 2-3000 ferniseringsgæster mødte op mellem Jul og Nytår – også i snestorm.

Man vidste, at de selvstændige kunstnere endnu engang havde uddybet deres mere eller mindre abstraherede fortolkning af det evigt aktuelle tema: Menneske i miljø – i trediverne kaldet: Figur i landskab. Og tilmed fundet beslægtede sjæle i udlandet, som havde lyst til at være med i den utilpassede gruppe. Den pæredanske sammenslutning blev således også international og udstillede bl.a. så fjerne steder som Kejserpaladset, Den Forbudte By, i Peking. Og ud over maleri, skulptur, installation, tegning, grafik, keramik, foto, vævning, glasmaleri, dukketeater, klassisk musik samt jazz og rock har Corner som den eneste kunstnersammenslutning inddraget dokumentarfilm – de levende billeder – i sit repertoire. Udstillingen har i mange år haft et besøgstal på 10-12.000 gæster og en enestående støtteforening på 1000 medlemmer – Corners Venner. Alle udstillinger har haft et fyldigt katalog som dokumentation af begivenheden.

Farvel til Charlottenborg 2007
Men i ubekymret uvidenhed er denne vitale organisme fjernet fra Charlottenborg, som er blevet administreret af kunstnere siden 1883, – til kunstens og kunstnernes tarv.

Goddag til Sophienholm 2008
Corner åbner 19. januar 2008 sin første udstilling på Sophienholm. Den koncentrerede ophængning præsenteres indtil 24. marts 2008 og kan incl. ikke-ophængte værker også ses på www.corner.dk

Artiklens illustrationer citeres fra kataloget til “Corner Classic” med tak til fotograf Jacob Gils, Gils Fotografi, Studio 66 og museumsfotografer

Back To Top