Skip to content

Jesper Aabille

Jesper Aabille

Samskabelse er omdrejningspunktet i min kunstneriske praksis – en disciplin, der kan være udfordrende at mestre. For hvordan inviterer man beskueren ind som medskaber uden at miste sit unikke kunstneriske udtryk? Det kræver nysgerrighed over for beskueren, en villighed til at åbne værket op og en evne til at integrere nye elementer. Samtidig må den kunstneriske intention fastholdes i en stram ramme, så alle elementer og deres energier samles i en vibrerende synergi.

Siden mine tidlige akademiår i 00’erne har dette kunstfelt været min passion – her udforsker og udvikler jeg mit kunstneriske sprog. Tre gennemgående temaer præger mit virke: madkultur, fortælling og fællesskab. Måltidet og fortællingen er altid til stede i de kulturelle og sociale bånd, vi som mennesker skaber. Og jo dybere jeg dykker ned i disse temaer, desto flere lag og nye perspektiver åbenbarer sig.

Som gæst på Corner 2025 skærpes blikket mod den uundgåelige militarisering af et nyt Europa. Med næsen dybt begravet i fortællinger fra en svunden tid, hvor fortidens og fremtidens fronter væves sammen, henter jeg klassikere fra mixologiens historie – som igen kan genfortælles i en ny æra.

Jesper Aabille er født i 1977 og uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2006. Siden da har han opført en lang række performances og happenings samt udstillet både i ind- og udland. Han har deltaget i en række residencies, heriblandt hos Z/KU i Berlin, SALT i Istanbul og Flux Factory i New York. I 2024 modtog han det treårige arbejdslegat.

Kontakt

Jesper Aabille
Prags Boulevard 61B
2300 København S

Telefon
+45 25 30 33 85

E-mail
jesper@aabille.dk

Hjemmeside
www.aabille.dk

Instagram
@aabille

Back To Top